Ungdom
Det der fangede mig ved roning var, at det på en gang er teknisk- og fysisk udfordrende! ... er den magi der udløses ved hårdt arbejde. .. en sport, der er organiseret med trænere, der giver mulighed for træne i et elitesportsmiljø
Nanna Bo
19 år, U23 roer
Denne simple og almindelige sportsklub, er noget helt specielt mellem mange andre. Et unikt fællesskab og et sammenhold mellem alle aldre er, hvad der virkelig tændte lysten i mig for at ro. Sammentidig, kan man fordybe sig, udvikle sig og konkurrere på topniveau over mange gode år. Gode oplevelser, fællesskabs-værdier og venskaber fås i Holstebro Roklub
Christian Carlsen
16 år, Ungdomsroer
Hvorfor ror jeg i Holstebro roklub? Det gør jeg fordi sammenholdet og ambitionen er noget helt specielt. I klubben er alle sammen, små som store, og man hjælper hinanden indbyrdes. Når man begiver sig rundt i klubmiljøet, mærker man hurtigt, hvordan roere såvel som trænere lever og ånder for sporten. Derudover er det mest essentielle, at man har gode og trykke rammer for at dyrke den sport man synes er sjov. Derfor ror jeg i Holstebro Roklub
Daniel Stentoft Mogensen
20 år, 2020 ro-talent

Roning på Idrætsefterskolen Lægården

Rolinjen på Idrætsefterskolen Lægården giver i samarbejde med Holstebro Roklub unge roere mulighed for at opleve et helt år på efterskole fyldt med roning og fokus på:

  • Roning
  • Styrketræning
  • Ernæring
  • Coaching
  • Individuel målsætning samt træningsskema

Som elev på Lægården, vil du få mulighed for at deltage i de normale træningspas i klubben, med klubbens resterende roere, samt to linjetræninger kun for Lægård-elever. Klubben har to ugentlige morgentræninger, hvor der er mulighed for styrketræning med en fysioterapeut. 

På denne måde vil du bive en del af fællesskabet i klubben og blive udfordret med både sweep-roning, sculling og styrketræning. 

 

Roning som elitesport

Rolinjen arbejder med roning, som en elitesport og arbejder aktivt på at pleje talentet og dermed skabe dygtige roere, der kan deltage i konkurrencer verden over.

Det er ikke et krav, at du er en del af eliten indenfor sporten, men det er et krav, at du er klar til at give alt, hvad du har i træningspassene for at blive bedre.

Motivation og lysten til at udfordre og forbedre sig, er en stor del af efterskolens og klubbens fundament og den primære årsag til, at efterskole-eleverne når så langt, som de gør.

De trækker ganske enkelt hinanden op, hvormed alle bliver bedre.

 

De andre linjer og livet på efterskolen

Det at gøre hinanden bedre er et gennemgående karaktertræk på alle skolens linjer, da de alle er ambitiøse på hver sin sportsgren.

Dette betyder samtidig, at du på tværs af sportslinjer på Lægården kan snakke med dine venner på efterskolen om alt fra styrketræning til ernæring.

Du har altså de bedste muligheder for at opnå dine træningsmål. Samtidig får du lov til at opleve det fantastiske fællesskab, som en efterskole byder på. 

 

Læs mere om Roning på Idrætsefterskolen Lægården her.