Årets talent pris til Ida!

Vi var mange der håbede på, at årets talentpris skulle gå til Ida, men at hun også skulle løbe med Made in Holstebro Prisen er vist mere end nogen havde turdet drømme om.

Men hun gjorde det. Og det er fortjent!

Vi kan alle glæde os med Ida og være stolte og glade for at vi til daglig kan omgås Ida, som seriøst og målrettet plejer sit talent, samtidig med at hun har begge ben solidt plantet i jorden.

Endnu en gang tillykke Ida.Vi glæder os til at følge din vej fremover

Standerstrygning og jubilæumsreception 29/10

Kære Alle

Standerstrygningen står for døren og derfor vil vi gerne invitere til fest!

Program:

09.00 Klubkaproning starter

14.00 Finale klubkapronning

14.10 75 års jubilæumsreception
Standerstrygningstale ved formanden.
Båddåb ved borgmester H.C. Østerby
Et glas skum og kransekage

15.00 Kaffe, kage og naturligvis Helles tøjauktion!

18.00 Middag

På grund af middagen ønskes tilmelding. Der er opslag i klubben, hvor man kan skrive sig på. Men ellers her:

Tilmeld

Husk at invitere far, mor, søster og bror, eller, hvem I nu gerne vil have med.

Vi glæder os til at se jer til en festlig aften!


Tilbage til blog oversigten
lørdag 19. marts 2016 kl. 09:09
Træningslejr Holstebro Roklub
Træningslejr Holstebro Roklub

25 ledere og roere fra Holstebro Roklub er på vej til Soustons i Frankrig. Her starter de en 14-dages lang træningslejr, som skal gøre dem helt klar til den kommende rosæson, hvor målet er,at der er deltagelse fra Holstebro til NM, EM og VM.

At det netop er Soustons i Frankrig, som Holstebro Roklub har valgt er på ingen måde tilfældig. Kaproningchef Freddy Quist knytter følgende kommentar til valget:

Vi har været der før. Det er et fantastisk sted og rocenteret er i verdensklasse. Lige nu er temperaturen 22 og det blæser med 2-3m/s, hvilket giver os perfekte forhold at træne under, kommer det fra kaproninschef Freddy Quist, som ser frem til træningslejren.

Mange toproere i Soustons

Holstebro Roklub er ikke de eneste, som skal på træningslejr i Soustons. 20 toproere fra det øvrige Danmark vil også være i centeret i den kommende tid, herunder seniorletvægts dobbeltfireren, som sidste år vandt bronze ved VM. Ud over de mange danske roere, vil 2 engelske storklubber fra London samt det tyske U23-landshold også træne i Soustons.

Det bliver en lejr fyldt med seriøse toproere, så der vil virkelig være mulighed for at netværke på tværs af årgange, niveau og nationalitet. Det er jeg sikker på vil give vores roere en masse både sportsligt og personligt, siger Freddy Quist som fortsætter
Træningslejren skal bruges til at gøre os helt klar til den kommende sæson. Roerne får mange timer på vandet og i styrketræningslokalet. Vi kommer tilbage med et højt niveau og er velforberedte til den kommende sæson, siger Freddy Quist som ud over træningen også vil bruge opholdet til at blive 100% klar på, hvordan konstellationerne skal være i bådene i den kommende sæson.

Allerede 14 dage efter Holstebro Roklub vender hjem til Holstebro, afvikles den første bedømmelsesregatta på vandet i Odense. Her vil roerne blive bedømt i forhold til landsholdet.

I begyndelsen af maj afvikles den første store konkurrence, når roerne mødes til Copenhagen Springregatta på Bagsværd sø.

Holstebro Roklubs træningslejr i Soustons er støttet af midler fra Holstebro Kommunes Elitepulje samt private virksomhedssponsorer.

Nyheder

På denne side kan du følge med i diverse nyheder i Holstebro Roklub.
Her vil der blive opdateret om resultater, træningslejr og diverse events.